Om Jokeren

I midten af halvfemser trådte en ung fyr i hawaiiskjorte ind på den danske hiphop scene og lod vide, at han bestemte frem over, og et par år senere udvidede han sit domæne betragteligt med monsterhittet Spændt op til Lir. Nu var der ikke bare gaderespekt, men også gode folkelige kroner og ører, og siden fulgte anerkendelse fra litterater og gymnasielærere, fra børn og voksne, og fra ham den velfriserede i baren, som ville ønske, at han turde sige nej til at tage med kæresten i IKEA.

Jokeren eller Jesper Dahl skrev om sit liv nøjagtig, som det var og indtog den trone som Otto Brandenburg havde efterladt; en stodder, en proletar superstar, som blinkede til pigerne og holdt med drengene i baren, og om man sympatiserede med hans ekstravagante liv eller ej, så kunne alle forholde sig til det, fordi han nægtede at forstille sig og var den samme, om han var i kiosken efter smøger eller stod på scenen og takkede for endnu en Grammy.

Dertil kommer, at han uomtvisteligt er en af de bedste på dansk siden Dan Turell. Rent teknisk kan han rime som få, og fra første dag blandede han gadesprog med straight forward eksistensialisme og fik dansk til at lyde, som det aldrig selv havde forestillet sig, at det skulle lyde. At han så hurtigt blev en stjerne, som bredte sig langt videre end rap – lavede tv, skrev bøger, blev skuespiller og så videre – skyldtes også, og måske især, at han bragte nogle upassende idealer med sig og blandede sin egen version af moderne mand. Der var en klar etik bag hans udskejelser, en ufravigelig livsholdning, og for Jokeren var det at opføre sig ordentligt ikke at være ydmyg og konsensussøgende, men at gøre alt fuldt ud, at navigere efter sit hjerte og droppe alle omklamrende falske hensyn.

Han var klar til at gå hele vejen for sine venner, holdt strengt på at en aftale var en aftale og på, at man som udgangspunkt skulle tale ordentligt til alle og komme til tiden, og hans kvindesyn, som puritanere fandt sexistisk, var snarere en kamp for kvinders ret til at være liderlige og gå med ham hjem. Han slås for de kraftige karakterer, for alle dem som har svært ved at tilpasse sig intranet og fornuftig fodbeklædning; for de rapkæftede duller i baren, og for stodderen som slår i bordet og går efter smøger i tre dage, og på den måde rækker Jokeren langt ud over showbiz. Han er en følsom og eftertænksom fyr, som lægger mærke til alt i øjenkrogen og har et naturligt behov for at behandle det hele i ord, på film, som maler og når han taler og debatterer.

Jesper Dahl har forsøgt at blive den pæne middelklassedreng fra Hillerød, som han i grunden var destineret til at være, men ender altid med at blive sig selv igen. Siden han spændte landet op til lir har han været adskillige gange rundt om blokken, været oppe at flyve og skrabet det sidste af bunden, men om han har er en cocky flottenhejmer eller kuldsejlet, ved man hvad der sker, når han træder ind på en scene: Han giver det hele til os.

Martin Kongstad, august 2017

Jokeren har altid mange jern i ilden

Aktive projekter


Jokeren Jesper Dahl tekster sangtekster forfatter

Musik og Rap

Jokerens sangtekster er bl.a. sammenlignet med Dan Turèll

Den folkekære og alsidige kunstner Jokeren har haft fingrene i alt fra malerier og bogudgivelser til mainstream TV og sågar filmroller. Men det er som rapper at de fleste af os kender ham. Siden hans start som producer for mange af N.W.A.’s medlemmer i 90’ernes Los Angeles og det store gennembrud i 1998 på dansk med “Spændt op til lir”, har han fået Danmark til at klappe sig selv på skulderen til en perlerække af store radiohits uden nogensinde at glemme sine rødder i Københavns sidegader, baggårde og skarpe hjørner.

Jokerens tekster og musik har cementeret hans position som kulturpersonlighed, “Dansk raps Godfather” og “en levende legende” i en musikgenre som gik fra at være undergrund lokalt til at dominere musikkulturen internationalt. En ny generation af fans er kommet til og kan sammen med deres forældre synge med på Jokeren’s platinsinglehit, “Kun os to”, om en fars kærlighed til sin datter, samt klassikere som “Havnen”, “Godt taget”, “Gravøl”, “Definitionen af en stodder”, “Sig ja” og Jokerens fortolkning af Lars H.U.G.’s udødelige kærlighedserklæring, “Elsker dig forevigt” set på TV2/Toppen af Poppen.

Se Jokerens sangtekster her

Jokeren Jesper Dahl billedkunst og malerier

Billedkunst

”Du tegner onde øjne – du er ond” sagde en psykiater til den niårige Jesper.

Og så lagde Jesper kuglepennen fra sig, voksede op som lidt af en rod, blev god til ord, lavede musik i Los Angeles, ”Spændt op til lir” med Den Gale Pose, kendt som Jokeren med de smukke kvinder, minkpels og coke i lange baner, kendt fra kulørte blade og tv, og først efter 30 år samlede han malergrejet op og begyndte igen at tegne og male. Der er stadig masser af damer, sprut og livets mere dystre sider på paletten. Og han er hverken bange for at tale om det eller at udtrykke det i sine værker."

Besøg Galleri Grisk

Stald Jokeren

Travheste med stor fart i benene

Jokeren fortæller om Stald Jokerens første hest:

"Jeg var i Skive for at se dens første løb, efter vi overtog den. Den vandt. Det var fantastisk, og jeg var helt oppe. Det er jo sjældent, at de vinder første gang, og så stejlede den ved sejrsceromonien!"

Følg "Stald jokeren" på Facebook

happy ending headware hatte

Happy Ending

Headware af Jokeren, Censur og Discofinger

"Happy Ending" er en helt ny linje af lækre højkvalitets hatte og headware. Projektet er udført i samarbejde med artisterne Censur og Discofinger.

Happy Ending (lykkelig ende) kæmper vi alle for! Både hver enkelt dag og i længden. Med dette for øje, og som påmindelse om at få det bedste ud af alt, blev branded "Happy Ending" headware designet og skabt.

Køb Jokerens "happy ending" headware her

jokerens freakshow

Jokeren's
Freak Show

Mix af ærlig talkshow, skøre indslag og balkanmusik

"Jokerens FREAKSHOW" havde verdenspremiere og blev steamet LIVE på Facebook 21.06.17 kl. 20 sharp! Det var med gæsterne "Orgi E" aka "Klam Fyr" fra Suspekt, den kontroversielle hjerneforsker Milena Penkowa og den kommende verdensmester i Super Mellemvægt, bokseren Patrick Nielsen!

Showet er en freaky blanding af alvorlige snakke om livet med vildskab som hovedvinkel og useriøse spilopper, krydret med sjov og balkanmusik!!

Gense Jokeren's Freakshow på YouTube

jokerens freakshow

Rolle i filmen ”FAR BEHIND”

”FAR BEHIND” – A Feel Good Road Movie

Movie story: A down on his luck dad, invites his son on a weekend expedition to rekindle their relationship.

Om filmen siger Jokeren/Jesper: ”Om lidt under tre uger begiver jeg mig ud i mit første skuespil siden Hella Joof’s Fidibus, i kortfilmen ”FAR BEHIND”. Jeg skal vække karakteren ”Frank” til live, en karakter type jeg har en enorm livserfaring med, hans metoder og personlighed. Glæder mig meget til at prøve kræfter med at spille igen!”

Se Facebook siden for "FAR BEHIND" filmen her og LIKE for opdateringer.

Læs mere og støt crowdfunding kampagnen for ”FAR BEHIND” her

Sociale Medier